Dagbog
Blå Sommer - 15. juli 2009 til 23. juli 2009
18. juli 2009
Da vi vågnede var det begyndt at regne, og eftersom der var lavet lidt om i planerne, var der ikke nogen af os der skulle på aktivitet tidligt. Derfor sov vi lidt længe, mens vi håbede på at regnen ville stoppe. Det endte dog med at vi stod op i regnvejr, men heldigvis stoppede regnen inden frokost. Om eftermiddagen var blåmejserne på et løb for alle minier på Blå Sommer, der hed Jagten på Spejderånden. Her skulle de bruge de forskellige sanser for at finde spejderånden. Hvad smager f.eks. mest af spejder? Havregryn, sukker eller noget helt tredje? Og hvordan føles det?
Spirerne lavede vandraketter på en aktivitet arrangeret af Danfoss. De skulle selv bygge en raket ud af en sodavandsflaske, hvorefter den skulle skydes af sted ved at pumpe vand ind i den.
Tropspigerne skulle have været på PLAN-døgn for alle tropsspejdere på Blå Sommer, men på grund af blandt andet problemer med logistikken, blev det kortet ned til kun at vare eftermiddag og aften. Til aftensmad lavede troppen fasansuppe og fasan-gryderet ved et af de flere hundrede bål der var lavet til dagen. Resten af gruppen fik eventyrgryde til aftensmad - en karryret med ris til.
Blåmejserne holdt lejrbål og lavede pandebrød, med spirerne var til fest sammen med alle de andre juniorer fra Østbyen. Det var en rigtig sjov fest med glidebane og skum, make-up bod, dansegulv og en masse andre festlige aktiviteter.
Berettet af Lederne