Det Danske Spejderkorps, 2. Birkerød Gruppe

Til indhold

Bestyrelsen

Bestyrelsen har ansvar for:  

• At gruppen og dens afdelinger ledes i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og værdier.

• At gruppen i øvrigt overholder korpsets love

• Gruppens økonomi

• Opfølgning på grupperådets beslutninger

• Koordination og beslutninger vedrørende gruppens dagligdag, samt

• Indstilling af voksne medlemmer til godkendelse.Bestyrelsen tilstræbes sammensat af en ligelig repræsentation mellem forældre, unge og ledere.

Bestyrelsen består af mindst 2 forældre (bestyrelsesformand og kassereren, mindst 2 unge (mellem 15 - 23 år) og mindst 2 ledere (heraf mindst 1 gruppeleder). Såfremt en gruppeleder ikke er medlem af bestyrelsen, har den pågældende møderet uden stemmeret. Såfremt der ikke er valgbare unge består bestyrelsen af mindst 3 forældre og mindst 3 ledere. Ved sammensætningen af bestyrelsen må andelen af forældre eller unge eller ledere ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen. Ledere og assistenter i afdelingerne og seniorerne, kan deltage i bestyrelsens arbejde, men er ikke formelt medlemmer. Grupperådsmødet, der svarer til andre foreningers generalforsamling, skal afholdes hvert år inden den 1. marts.

Grupperådet består af forældre til medlemmer under 18 år, medlemmer der er fyldt 15 år og medlemmer af bestyrelsen. Andre kan deltage i grupperådsmødet, dog uden stemmeret.

Som medlem af bestyrelsen kommer man til at arbejde sammen med gruppens ledere om at skabe en god fremtid for gruppen. Det er en oplagt mulighed for at komme tæt på dit barns spejderliv, præge dagsordenen og gøre en forskel i hverdagen, ikke kun for dit eget barn, men for alle gruppens spejdere og ledere. Man behøver ikke at have spejdererfaring for at sidde i bestyrelsen, det vigtigste er at man har lyst til at engagere sig i gruppen på et mere administrativt og praktisk plan. Bestyrelsen arbejder for tiden på at få  aktivitetsudvalget og en hyttegruppen op at køre. Meningen med disse udvalg er at aflaste lederne og bestyrelsen, samt at styrke fællesskabet mellem spejderlederne og forældrene. Således bliver gruppen et rart sted at være både for spejderne og forældrene, så det ikke altid er Tordenskjolds soldater vi trækker på. 

Aktivitetsudvalget vil typisk skulle stå for arrangementer til støtte for gruppen incl. forældre og søskende.

Hytteudvalgets arbejde omfatter tilsyn , vedligeholdelse af hytten og udenomsarealerne.

Gruppens bestyrelse har overfor grupperådet det overordnede ansvar for gruppens virke. Vi holder bestyrelsesmøde ca. 6 gange om året, og herudover deltager bestyrelsen som hjælpere og forældrekontakt til diverse gruppearrangementer i løbet af året.